Nem betaling med MobilePay.
Vælg levering eller afhentning.
Del på facebook

Træk vejret bedre og bliv sundere

Åndedrættet er en naturlig del af vores krops funktion, som ofte foregår helt uden vi tænker over det. Ved at give din vejrtrækning opmærksomhed og være bevidst om hvordan din vejrtrækning påvirker dig, kan du blive gladere og sundere. Bliv klogere på åndedrættet i artiklen her.

 

Først en kort indvielse i hvordan åndedrættet fungerer fysiologisk


Vores vigtigste åndedrætsmuskel er diafragma (mellemgulvet). Diafragma er en stor muskel der adskiller lungerne og bughulen og bevæger sig op og ned som et stempel. Jo mere du bevæger stemplet jo mere ilt får du ind i kroppen. Det vigtige er ikke antallet af gange men i stedet om at bevæge musklen mere pr. gang. Når du trækker vejret optimalt, får du brugt det nederste af lungerne. Det er her, der findes flest aveoler og blodkar, som er det netværk, der sender ilt ud i kroppen. Det er diafragma, der hiver lungerne ned, så de fyldes med luft.

Diafragma er illustreret som den røde muskel på billederne herover. Når du trækker luft ind bevæger musklen sig ned og lungerne fyldes med luft. Jo mere du bevæger musklen, jo længere når luften ned i lungerne.

LÆS OGSÅ: En krop i balance med de fem tibetanere

En god vejrtrækning er med til at styrke din sundhed og forøge din livsglæde

Når du øger bevidstheden omkring din vejrtrækning, vil du være i stand til at opnå en lang række fordele, herunder styrke din sundhed. Se bare med her, hvad en god vejrtrækning kan bidrage med.

  • Forøge din lungekapacitet
  • Øge kroppens udrensning, da 70% af dine affaldsstoffer renses ud igennem åndedrættet
  • Styrke din fordøjelse, da dine organer og tarme masseres ved hvert åndedræt
  • Sende mere ilt ud til cellerne, som er det primære næringsstof til dine celler
  • Berolige nervesystemet
  • Give dig mere overskud og energi
  • Give dig en bedre søvn
  • Gøre dig gladere
  • Give dig mere kropskontakt
  • Det har en indflydelse på dine tanker og følelser
  • Styrke din evne til at være i nuet

Fire tips til hvordan du trækker du vejret bedre

Mange er ikke klar over, at deres vejrtrækning ikke er optimal. De fleste trækker vejret 20.000 gange om dagen. Men optimalt er meget mindre. Det handler ikke om at trække vejret mere, men om at gøre det bedre.

De fleste trækker vejret 20.000 gange om dagen. Men optimalt er meget mindre.

Få fire tips til at forstå din vejrtrækning og dermed få en bedre vejrtrækning


For at du kan blive bevidst om dit åndedræt, får du her nogle tips, der er nødvendige for at få forståelsen af åndrættet.

  1. Træk vejret gennem næsen på både indånding og udånding og både dag og nat. Munden bruges, når vi bliver forpustet. Når du laver åndedrætsøvelser, kan du blive guidet til at udånde gennem munden, det kan være for at slippe spændinger eller for at øve mere kraftfulde udåndinger.

     

  2. Prøv at gøre dit åndedræt mindre og større. Det giver dig en bevidsthed om, at du kan styre det.

     

  3. Udåndingen må gerne vare lidt længere end indåndingen. Prøv at give den tid og lade den sive ud. Hold en lille pause inden du igen indånder.

     

  4. Tænk på dine lunger som 3-dimentionelle, når du trækker vejret ind og mærk bevægelsen til alle sider inde i kroppen.

Har du lyst til at vide mere, kan vi anbefale denne artikel fra Lotte Paarup fra Åndedrættet.nu: En god vejrtræning gør livet bedre. Her finder du fire gode åndedrætsøvelser, lige til at gå til.

Prioriter tid til at lave øvelserne, så du lærer at bruge dit åndedræt. Brug åndedrættet aktivt når du står i kø, går tur eller sidder i bilen. Når du er bevidst om, hvad dit åndedræt kan gøre for dig, kan det hjælpe dig inden du skal til et vigtigt møde, når du føler dig stresset, er ked af det, når du skal sove eller er nervøs.

Bare en enkelt ekstra god vejrtrækning, sænker dit stressniveau i kroppen.

Opdag hvad åndedrættet kan gøre for dig. Når du først har fået et godt åndedræt, vil du helt automatisk bruge det i din dagligdag uden at tænke nærmere over det.

LÆS OGSÅ: 5 tips til at lære at løbe (og elske det)

Udvidet vitaminpakke

Vores udvidede pakke til mænd og kvinder indeholder fire kosttilskud. Multivitamin, Fiskeolie, Mælkesyrebakterier og Kalk.